Så er vi på vej hjem fra Berlin og har lidt tid på færgen til at tænke over løbet i går. Desværre blev det en dag, hvor alt gik galt..
Vi ankom om fredagen, hvor vejret mildest talt var ringe – koldt og gråt! Lørdagen var heller ikke meget bedre, men da vi stod op søndag morgen bragede solen ind igennem vinduet til vores hotelværelse. Dejligt og det hjalp gevaldigt på humøret! Jeg plejer altid at være heldig med vejret til race og denne dag var ingen undtagelse.
Jeg havde forinden sat mig det mål, at jeg ville løbe under 1 time 20 min. Planen var at lægge ud i 3.45 min/km og så se hvor længe jeg kunne holde den. Hvis og såfremt jeg holdt 3.45 ville det give en sluttid på 1.19.07.
Jeg troede ikke helt på det selv, da jeg ikke har fået trænet nok hurtighed og interval. Jeg har haft fokus på de lange ture og har til gengæld følt mig meget udholdende.
Nå anyway jeg fik en rigtig dårlig start på løbet, da jeg pga. toiletbesøg endte helt bagerst i række E. Der var således omkring 20-30.000 løbere foran mig, men tænkte ikke så meget over det, da jeg troede der var nok plads på de brede veje i Berlin. Men jeg blev klogere…
Gruppe A med elitefeltet forrest blev skudt i gang kl. 1005 og en halv time senere kl. 1035 kom jeg endelig af sted. Hold nu kæft et helvede jeg var endt i. Jeg løb konstant zig-zag imellem folk, op og ned på fortov, ud på cykelsti og tilbage imellem folk arrrgh!! Tempoet røg konstant op og ned – så snart jeg fandt et lille hul røg tempoet op, men blev brat stoppet af horder af +2 timers løbere.. Det var ikke muligt at løbe hurtigere end 3.50 min/km de første 4-5 km og jeg var således allerede bagud i forhold til min tidsplan – shit! Det stressede mig lidt, men jeg måtte acceptere det og give den en ekstra skalle når der blev mere plads.
Efter ca. 4 km med zig-zag løb mærkede jeg ubehag i maven.. arghh please ikke igen! Jeg ignorerede det og håbede på det bare var lidt irritation, der ville forvinde. Men nej det blev værre og gjorde mere ondt. Jeg fik nu kraftige smerter i højre side af maven og var tvunget til at presse min ene hånd hårdt ind i maven for at holde det nogenlunde ud. Tempoet dalede ned til omkring 4.00, men der var ikke noget at gøre. Jeg håbede bare det ville gå over, så jeg igen kunne løbe frit. Desværre blev det kun værre og ved omkring km 8 var smerterne så kraftige, at jeg måtte ned og gå! Jeg var sur, ked af det og skuffet, men hva’ fanden skulle jeg gøre… Efter at have gået et par minutter accepterede jeg det og kiggede efter min kæreste for at løbe resten af vejen i mål med hende. Da hun ikke dukkede op og smerterne i maven nogenlunde var under kontrol blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville gøre det så godt jeg nu kunne! Jeg satte i løb igen og kom ind i en god rytme med 3.30-3-45 min/km, men det holdt kun ca. 2 km inden jeg igen fik smerter i maven. Jeg blev igen tvunget ned i tempo og kunne holde smerten nede ved omkring 4.30 min/km.. øv! Efter et par min prøvede jeg igen og kom igen ind i en god rytme og igen kom smerterne i maven. Sådan løb jeg hele vejen i mål og kom i mål på 1.24.29 – et stykke fra mit oprindelige mål, men alligevel var jeg tilfreds og stolt omstændighederne taget i betragtning. Jeg gjorde mit aller bedste under svære forhold. Jeg havde ellers rigtig gode ben og følte mig stærk på dagen, men det var nytteløst når maven ikke gad være med.
Jeg er efterhånden godt træt af det – Hver gang jeg føler mig i super form eller føler mig stærk sætter min mave en stopper for et drømmeløb. Jeg føler ikke jeg har fået fuld udbytte af mit potentiale som løber. Jeg har oplevet problemer med maven de sidste 3 race jeg har været med i. Det skete under Istanbul marathon i november 2012 og Abu Dhabi triathlon i marts 2013. Jeg har døjet med det siden jeg var omkring 15 år og har været til læge og speciel mave/tarm læge, men de siger der ikke er noget og det formenligt er pga. min fordøjelse. Netop pga. det plejer jeg at være ret omhyggeligt med hvor meget og hvornår jeg spiser inden et race. I søndags spiste jeg en lille bolle med nutella og en kop te 3 timer før race – det burde være tid nok til at fordøje maden ordenligt eller er det..?
Jeg er nødt til at få styr på det og vil i løbet af ugen få noget body sds massage og evt et besøg hos lægen mhp henvisning til en ekspert. Der må simpelthen være noget galt – det kan ikke passe det skal komme gang på gang.
Til de interesserede så er smerterne koncentreret lige omkring “Large Instestine” på billedet. Det betyder tyktarm på dansk og er den sidste del af vores fordøjelsessystem. Det er nok ikke utænkeligt, at der er en sammenhæng der.
Nå det var lige lidt øf der skulle ud af systemet! Jeg har brug for et skud succes og overvejer derfor at løbe powerrade halvmarathon på søndag i vante omgivelser på Østerbro. Hvis jeg løber på søndag vil jeg i henhold til ovenstående lade være med at spise noget som helst og se hvordan maven så reagerer..
Jeg håber og drømmer om et løb uden mavesmerter!
Over and out
Diego
Så er jeg hjemme igen efter en kanon træningsuge på Mallorca. Vi er en lille gruppe på 5-6 stykker, der årligt drager sydpå til øen for at få nogle højdemeter i stængerne. Det er 3. gang vi er afsted og valgte denne gang at slå lejr på nordkysten i byen Port de Pollenca. Det var helt perfekte forhold. Vi boede 50 meter fra stranden og ca. 10 min cykling fra det første bjerg Formentor!
